4. jan. 2024
Af Luise Marie Bekker

17. sæson af Bjerglægen har haft premiere: Her kan du se den før alle andre

Bjerglægen.
Bjerglægen.
Foto: Erika Hauri/ZDF
Martin Gruber er tilbage som "Bjerglægen". Her han du se den nye sæson.

Det var noget af en dramatisk sæsonafslutning, da 16. sæson af "Bjerglægen" løb over skærmen.

Lægen Martin Gruber var blevet uvenner med sin bror, Hans, og havde besluttet sig for at rejse til USA for at besøge sin ekskæreste Franziska og deres lille søn Johann.

Men lige, da han var stået på flyet, måtte han vende om. Hans elskede mor, Elisabeth Gruber, var faldet om og blevet indlagt på hospitalet.

Det sidste, man så, var, at hun lå bevidstløs i en hospitalsseng, mens familien hastede til.

Bjerglægen er tilbage

Det efterlod seerne på stolekanten – indtil nu.

17. sæson har endnu ikke haft premiere på dansk tv, men bliver sendt på ZDF fra i dag, torsdag.

Så nu får man altså endelige at se, hvordan det så er gået med Elizabeth Gruber.

Vi har her på BILLED-BLADET et godt tip til jer "Bjerglægen"-fans.

Der kommer nemlig ugentlige snigpremierer på ZDF.de/serien.

Så du kan altså se 17. sæson før alle andre.

Her kan man også se de første 16 sæsoner – helt gratis.

Man skal dog være habil udi det tyske sprog, da der ingen danske undertekster er på.

Læs mere om: