Særlig dag for Maria og Daniel fra Årgang 20: Lille Asta har nået stor milepæl
De fleste forældre kender det formodentligt. Følelsen af stolthed der bobler i kroppen, når ens barn når en ny, stor milepæl.
Netop en stor milepæl er, hvad Maria og Daniel, der er kendt fra TV 2-programmer ”Årgang 20”, oplevede deres lille datter Asta nå i går.
I et opslag på Instagram fortæller Maria nemlig, at parrets yngste barn, Asta på knap et år, netop er startet i vuggestue.
Det er dog ikke en hvilken som helst vuggestue, ”Årgang 20 ”-parret har sendt datteren i. Det afslører Maria i sit opslag.
Vuggestuen er nemlig den samme institution, som Astas storebror Louie, der er født i årgang 2020, indledningsvis startede i for år tilbage.
I fremtiden skal Maria og Daniel dog ikke aflevere deres to børn i den samme institution.
Louie, hvis liv danskerne har fulgt siden fødslen, fik nemlig i december 2021 diagnosen autisme, hvilket betød, at han efterfølgende fik plads i en institution, der i højere grad er rustet til at møde ”Årgang 20 ”-drengen i sine behov.
Du kan læse hele opslaget her.