Nu er der nyt om tv-serien Hvide Sande: Opkøb af et andet produktionsselskab
TV 2-fiktionsserien "Hvide sande" måtte tilbage i oktober pause deres produktion af tv-serien, da produktionsselskabet Deluca Films, gik konkurs under optagelserne.
Men nu er der godt nyt, hvis du havde set frem til en ny sæson af "Hvide sande". Produktionsselskabet SF har nemlig valgt at overtage tv-serien.
Det skriver Journalisten, der har fået oplysningerne af TV 2.
”Jeg ser frem til, at TV 2 kan tage seerne med tilbage til Hvide Sande, og at det er stærke og kompetente kræfter fra SF Studios, der skal sikre, at serien bliver færdig. Sammen med kurator har vi arbejdet på den bedst mulige løsning både for holdet, investorerne og TV 2, og vi er tilfredse med, at arbejdet kan genoptages i løbet af de kommende måneder,” siger Mette Nelund, fiktionschef hos TV 2, i pressemeddelelsen.
Produktionen af den anden sæson af "Hvide sande" bliver genoptaget i første halvdel af 2024.
Tv-serien forventes at få premiere i 2025.