8. jan. 2024
Af Ulrik Ulriksen

13-års fødselsdag midt i en travl tid: Prins Vincent og prinsesse Josephine bliver fejret af familien 

Prins Vincent og prinsesse Josephine
Prins Vincent og prinsesse Josephine
Foto: Dennis Stenild, Kongehuset
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og resten af den kongelige familie har midt i en travl tid noget stort at fejre i dag. Prins Vincent og prinsesse Josephine fylder 13 år.

Der er fuld gang i forberedelserne til tronskiftet om en uge, søndag den 14. januar, men i dag den 8. januar drejer det sig om prins Vincent og prinsesse Josephine.

Kronprinsparrets tvillinger skal fejres i anledning af deres 13-års fødselsdag.

Vincent og Josephine bliver fejret med nye portrætter

Midt i en travl tid i kongehuset med masser af forberedelser til tronskiftet på søndag vil Mary og Frederik sammen med deres store børn prins Christian, 18, og prinsesse Isabelle, 16 år, fra morgenstunden helt sikkert sørge for, at prinsesse Josephine og prins Vincent bliver fejret på behørig vis hjemme i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

I anledning af, at Josephine og Vincent bliver teenagere, har kongehuset officielt markeret dagen med at byde på et helt nyt billede af fødselarerne.

På kongehusets Instagramprofil kan man se et skønt nyt portræt af Vincent og Josephine sammen.

Det er fotografen Dennis Stenild, som står bag billedet af fødselarerne.

Læs mere om: