Læs også
13-års fødselsdag midt i en travl tid: Prins Vincent og prinsesse Josephine bliver fejret af familien
Den 8. januar fylder prins Vincent og prinsesse Josephine 13 år, og traditionen tro har kongehuset udsendt et nyt billede af de royale tvillinger i den forbindelse.
På billedet bærer både prins Vincent og prinsesse Josephine mørke jakkesæt og har lyseblå detaljer under.
Derfor springer det da også straks i øjnene, at billedet må være taget på en anden royal fødselsdag – nemlig den 15. oktober, da prins Christian fyldte 18 år.
På de officielle billeder fra prins Christians store dag kan man nemlig se, at tvillingerne er klædt i det præcis samme tøj, ligesom billederne også er taget af den samme fotograf.
Billederne er taget i forbindelse med, at hele familien var med til at fejre prins Christian sammen med danskerne på balkonen på Amalienborg.