August fra X Factor: Derfor arbejder han i en pibeforretning
Den blot 19-årige August Tómasson imponerede dommerne i til sin audition i "X Factor", hvor hans store sangtalent gav ham tre gange "ja".
BILLED-BLADET fanger den unge herre på telefonen, da han er på arbejde nede i den omtalte pibebutik.
– Jeg har været hernede i et godt stykke tid, og det er en meget almen rygerbutik, fortæller August, der kunne finde tid til et kort interview i arbejdstiden.
Vejen til pibebutikken var mere eller mindre tilfældig. For trods August unge alder, så har han allerede en masse erfaring fra forskellige brancher.
– Jeg var souschef på et pizzeria, og jeg tænkte, at jeg gerne ville ud af restaurationsbranchen. Så kunne jeg simpelthen ikke holde mig fra at skulle arbejde i en pibebutik. Det lød bare rigtig hyggeligt, fortæller August, der er glad for, at han i sit arbejde i pibebutikken kan møde en masse mennesker, som han ikke normalt ville falde i snak med.
August fortæller, at han har haft svært ved at gå i skole. Han har tidligere gået på Sankt Annæ Gymnasium, der er Københavns Kommunes sangskole.
– Jeg er droppet ud af 3.g på Sankt Annæ Gymnasium. Så jeg har kun en folkeskoleuddannelse. Jeg har aldrig været skoleglad. Jeg er glad for at lære, men det er at gå i skole, det var ikke mit lærermiljø, siger August, der er glad for sit arbejde som butikschef.
Der er er en helt særlig grund til, at August holder så meget af jobbet i pibebutikken. Det er nemlig den daglige snak med kunderne, der gør ham glad hver dag.
– Det er sammenholdet blandt piberygere, der har fået mig til at blive, afslutter August, hvor man ikke er i tvivl om hans glæde ved jobbet.