10. jan. 2024
Af Majken Munk

Er det et tilfælde? Kongehuset nye pressemeddelelse kan afsløre nyt om påklædningen til tronskiftet

Dronning Margrethe samt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Dronning Margrethe samt kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Hanne Juul og Lars H. Laursen
Kongehusets nye pressemeddelelse kan afsløre lidt af, hvad kutymen for påklædningen er søndag, når der er tronskifte.

Der er ikke lang tid til den store dag.

Søndag den 14. januar markeres et tronskifte, hvor dronning Margrethe træder af og giver plads til sin søn Frederik, der overtager tronen.

Der er selvfølgelig mange tanker om, hvordan påklædningen er til så stor en begivenhed.

Og det kan Kongehusets seneste pressemeddelelse måske indikere noget om.

For onsdag den 10. januar har Kongehuset udsendt en pressemeddelelse om Kronjuveler og Fideikommissmykker.

Der står blandt andet ”ved særlige begivenheder som statsbesøg, nytårstaflet og andre større begivenheder, hvor der bæres galla, bruger de kvindelige medlemmer af den kongelige familie gerne historiske smykker”.

Det er endnu ikke meldt officielt ud, at der vil være en dresscode søndag, men den nye pressemeddelelse kunne indikere, der kan være tale om galla.

I hvert fald kan det konkluderes, at søndagens tronskifte er en større og særlig begivenhed.

Da dronning Margrethe i 1972 overtog tronen efter sin far, var det jo en sorgens dag, fordi kong Frederik 9. netop var død.

Derfor var der ikke meget galla over hendes tøj. Hun var derimod klædt i sorg for at understrege sorgen.

Sådan bliver det dog formentlig ikke søndag, da der jo ikke er tale om en sørgelig dag i den forstand, at der er sket et dødsfald.

I historien er det set, at både kong Frederik 9. og kong Christian 10. var i militær uniform, da proklamationen fandt sted.

Det kunne indikere, at kong Frederik 10. også vil være i gallauniform. Og hvis han er det, er det formentlig Søværnets Gallauniform, som han også bar ved nytårstaflet den 1. januar 2023.

Noget, der også kunne tale for, at de kongelige ankommer i gallatøj er, at der i løbet af søndagen er en kur, der foregår lige inden proklamationen fra balkonen på Christiansborg Slot.

Det er som oftest, at der er krav om galla-påklædning, når der er tale om kur akkurat som det ses til nytårskure.

Læs mere om: