Prins Abdul Mateen af Brunei bliver gift: Bruden bærer en drøm af en blondekjole
Intet mindre end 10 dage varer prins Abdul Mateen af Brunei og Anisha Rosnahs overdådige bryllup.
Den 7. januar havde brudeparret en såkaldt "Khatam Koran"-ceremoni, som er en før-vielse, hvor man viser sin taknemmelighed til Gud.
Til Berbedak Mandi-ceremonien, der har til formål at velsigne den kommende brud og gom samt deres familier, var Anisha igen iført en drøm af en kjole.
Til ceremonien bliver de eftersigende skrubbet med traditionelt bodyscrub-pulver, som påføres hele kroppen af de nære familiemedlemmer. Dette symboliserer frugtbarhed og rigdom.
Anisha Rosnah bar en skræddersyet kjole designet af Teh Firdaus. Mere præcist en Baju Kurung, der er en traditionel malaysisk påklædning, som var smukt dekoreret med yndige broderier, perler og sarte blonder.
For at fuldende looket havde hun et bølgende slør påsat i sine mørke lokker.
- Dette var det første look, jeg designede til hendes bryllup. Faktisk købte hun selv de franske blonder i London, fortæller designeren Teh Firdaus til Harpers Bazaar.
Du kan flere billeder af den smukke brud her.