Medie: Dronning Elizabeth blev i virkeligheden edderspændt rasende over Harry og Meghans valg af navn til deres yngste
Prins Harry og hertuginde Meghan Markle kunne i juni 2021 byde deres andet barn velkommen til verden. En lille pige der efterfølgende fik et ikke helt tilfældigt navn.
Parret valgte nemlig det yndige navn Lilibet Diana til deres nyfødte datter, hvilket var en særlig hyldest både til prinsens farmor, dronning Elizabeth, og afdøde mor, prinsesse Diana.
Prinsens i dag afdøde farmor, dronning Elizabeth, gik nemlig – blandt sine allernærmeste – under navnet Lilibet. Et kælenavn hun efter sigende fik som lille pige, fordi hun dengang havde svært ved at udtale sit rigtige navn.
Selv om de fleste formodentlig ville blive rørte over en sådan hyldest, så hævder en ny bog, ifølge mediet Hello Magazine, at dronningen i virkeligheden blev edderspændt rasende over prins Harry og Meghan Markles valg af navn til deres lille datter.
Ifølge mediet, der har påstanden fra den nye bog ”Charles III: New King, New Court. The Inside Story”, er det en tidligere ansat af dronning Elizabeth, der hævder, at han aldrig har set dronningen så rasende, som da prins Harry og hertuginde Meghan Markle offentliggjorde navnet på deres datter med tilføjelsen, at det skete med dronningens fulde velsignelse og støtte.
Mediet kommer ikke med årsagen til dronning Elizabeths påståede modvilje, men måske den skal findes i, at det kun var en håndfuld af dronningens nærmeste fortrolige, der anvendte kælenavnet Lilibet; herunder hendes forældre, kong George VI og dronningemoderen, hendes lillesøster Margaret samt hendes ægtemand prins Philip og få nære venner.
Prins Harry og Meghan Markle bor sammen med deres søn Archie, 4, og datter Lilibet, 2, i Californien, hvor hertuginden er vokset op.
Du kan læse hele artiklen her.