Ny bog: Det siger kong Frederik om sit ægteskab med dronning Mary
Onsdag udkom den nye biografi om kong Frederik 10. "Kongeord - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen" på Politikens Forlag.
Et særlig sødt afsnit handler om daværende kronprins Frederiks møde med Mary Donaldson under OL i Sydney i 2000.
Et møde, hvor de højere magter måske har været ind over, lyder det i bogen fra kong Frederik.
Herefter understreger han, at en drøm gik i opfyldelse, da han sammen med Mary i årene efter opbyggede et hjem med deres børn.
Stor kærlighed
Kong Frederik fortæller endvidere, at han husker, hvordan hans mor, dronning Margrethe i sin bryllupstale i 2004 til de nygifte sagde, at han med Mary havde fundet roen og glæden.
- Jeg elsker ægteskabet, min hustru, vores børn og hele den lykkelige base, som opstår for de mennesker, der formår at holde sammen og holde ved, understreger han derefter i bogen "Kongeord - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen".