17. jan. 2024
Af Christinna Braun

Årsagen til prinsesse Kates indlæggelse og operation forbliver privat: Ønsker normalitet for børnene

Prinsesse Catherine.
Prinsesse Catherine.
Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Prinsesse Catherine blev tirsdag indlagt til operation.

Prinsesse Catherine, som er gift med Storbritanniens prins William, blev tirsdag indlagt på hospital til en planlagt operation i maveregionen.

Det oplyser Kensington Palace på de sociale medier.

Det forventes, at prinsesse Catherine skal forblive indlagt i 10-14 dage, hvorefter hun vender hjem og skal forholde sig i ro for bedst mulig bedring.

Det er ikke meldt ud, hvad årsagen til operationen er, og det bliver det nok heller ikke, da prinsessen – forståeligt nok – ønsker, at det forbliver privat.

”Prinsessen af Wales sætter pris på den interesse, som denne udtalelse vil få. Hun håber, at offentligheden vil forstå hendes håb og at bevare så meget normalitet for hendes børn som muligt; og hendes ønske om, at hendes personlige medicinske information vil forblive privat”, lyder det.

Prinsesse Catherine og prins William har sammen børnene prins George, 10, prinsesse Charlotte, 8, og prins Louis på fem år.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-17/20230618-161321-l-5000x3571ma.jpg
Foto: Millie Pilkington/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge udtalelsen vil Kensington Palace derfor kun give opdateringer om prinsessens situation og fremskridt, når der er nyt at fortælle.

Det forventes, at prinsesse Catherine først vender tilbage til sine kongelige pligter efter påske.

Læs mere om: