Prinsesse Kate indlagt efter operation: Nu besøger prins William sin hustru på hospitalet
Prins William af Storbritannien besøgte tidligere på dagen sin hustru, prinsesse Catherine, der i øjeblikket er indlagt på privathospitalet The London Clinic.
42-årige Prinsesse Kate gennemgik tirsdag en planlagt operation i maven, og det forventes, at hun skal forblive indlagt i 10 til 14 dage.
Det har Kensington Palace tidligere oplyst i en pressemeddelelse.
Af billeder, der sidenhen er blevet bragt, blandt andet hos SE & HØR, fremgår det nu, at prins William har besøgt sin hustru på hospitalet.
Selv om prinsesse Kate forventes at kunne vende hjem efter en indlæggelse på 10 til 14 dage, så er det lægens råd, at hun først vender tilbage til sine kongelige pligter efter påske.
Det ligeledes meldt ud, at prins William i samme periode rydder sin kalender for kongelige pligter.
Årsagen til prinsesse Kates operation er fortsat hemmeligholdt, hvilket man må formode fortsætter, da prinsessen ønsker at holde denne information privat.
– Prinsessen af Wales sætter pris på den interesse, som denne udtalelse vil få. Hun håber, at offentligheden vil forstå hendes håb om at bevare så meget normalitet for hendes børn som muligt; og hendes ønske om, at hendes personlige medicinske information vil forblive privat, lyder det fra Kensington Palace.