Efter utallige skiferier i Norge: Dette særlige spor har dronning Margrethe sat i det norske fjeld
Dronning Margrethe har gennem tiden nydt at stå på langrend, og turen er ofte gået til Skeikampen, der har været dronningens yndlingssted, når familien er draget på skiferie.
Udover at bruge mange timer på pisten, eller i den norske natur, så har dronning Margrethe også haft tid til at give sig i kast med maling og pensel.
Hun har nemlig sat et markant kunstnerisk aftryk i Skei fjellkirke, der ligger tæt på Skeikampen. Dronningen har nemlig malet altertavlen, der hænger i kirken.
– Dronningen er jo kommet her for at stå på ski i så mange år, så det var naturligt at spørge hende, om hun havde lyst til at male altertavlen. Det betyder utroligt meget, at hun har indvilget, også i at male fire kort, som sælges samlet for 100 kroner for at støtte kirken, fortæller Lise Schmidt-Eriksen, der arbejder som frivillig i kirken, i et interview med Kristeligt Dagblad tilbage i 2004.
Du kan se billeder af fjeldkirken og dronning Margrethes smukke kunstværk på altertavlen ved at klikke HER.