Jim Lyngvild har gjort det igen: Her er hans nye buste af kong Frederik
Det er ingen hemmelighed, at Jim Lyngvild er vild med den kongelige familie, og han så også med fra pladsen foran Christiansborg Slot, da Danmark søndag den 14. januar fik en ny konge.
Multikunstneren har tidligere skabt buster af den kongelige familie, herunder en fire meter høj buste af dronning Margrethe.
Nu har han på Facebook afsløret sit seneste værk, og det forestiller hendes arvtager.
Jim Lyngvild fortæller på det sociale medie, at han siden søndag har arbejdet på at blive færdig med en ny buste af kong Frederik, og i ryggen kan man læse hans valgsprog; ”Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark”.
Hvis man gør sig tanker om at købe en Jim Lyngvild-buste, der forestiller den nye konge, skal man dog ikke glæde sig for tidligt. Jim Lyngvild oplyser, at han har lavet den til sig selv.