22. jan. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Prinsesse Eugenie i eksklusivt look til 87.000: Lækker frakke, læderdetaljer og unikke stiletter

Prinsesse Eugenie.
Prinsesse Eugenie.
Foto: Domine Jerome/Abaca/Ritzau Scanpix
Prinsesse Eugenie imponerede i et eksklusivt look under modeugen i Paris.

Prinsesse Eugenie sad forrest, da Dior Homme-showet løb af stablen under modeugen i Paris, og her var hun iført et af sine mest stilede looks til dato.

Den 33-årige prinsesse var iført et eksklusivt sort look bestående af en kjole med læderbælte samt en lækker uldfrakke. Hun havde fuldendt looket med en lædertaske med guldspænde og et par stiletter med en unik guldhæl.

Ifølge den kongelige modeblog Royal Fashion Police var Eugenie iført Fendi fra top til tå. Outfittet har en pris på cirka 87.000 danske kroner.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-22/20240119-175408-3-3386x5080ma.jpg
Foto: Domine Jerome/Abaca/Ritzau Scanpix

Se alle stildetaljerne i opslaget fra Royal Fashion Police her.

Det eksklusive Fendi-look har vakt stor opsigt for en særlig ting – det er nemlig usædvanligt at dukke op til et modeshow iført et helt andet brand end det, der bliver fremvist på catwalken.

Men det er der en ganske god forklaring på.

Designeren Kim Jones er både creative director for Dior Homme samt artistic director for Fendis kvindekollektion.

Læs mere om: