26. jan. 2024
Af Christinna Braun

Kongehus bekræfter: Nu er kong Charles blevet indlagt

Kong Charles.
Kong Charles.
Foto: Jane Barlow/AFP/Ritzau Scanpix
Den britiske kong Charles er nu blevet indlagt på London Clinic Hospital.

Fredag morgen er kong Charles blevet indlagt på London Clinic Hospital til den planlagte behandling for forstørret prostata.

Det skriver Sky News.

Ifølge mediet bekræfter Buckingham Palace med meddelelsen ”Kongen blev denne morgen indlagt på et hospital i London til planlagt behandling”.

”Hans Majestæt vil gerne takke alle dem, som den seneste uge har ønsket god bedring, og han er glad for at høre, at hans diagnose har en positiv effekt på offentlighedens opmærksomhed på sundhed”.

Kong Charles ankom til hospitalet fredag morgen med hustruen dronning Camilla, lyder det.

Tilfældigvis er kong Charles’ svigerdatter prinsesse Catherine også indlagt på samme hospital i denne tid. Prinsesse Catherine er indlagt efter en planlagt operation i maveregionen.

Sky News skriver, at kong Charles skulle have besøgt svigerdatteren på hospitalet, før han selv blev indlagt.

Læs mere om: