27. jan. 2024
Af Caroline Andersen

Nikolaj Lindby er videre til bootcamp i X Factor: Vennerne snød ham med i programmet

Nikolaj Lindby. 
Nikolaj Lindby.
Foto: Lasse Lagoni / TV 2
Det var ikke meningen, at den 29-årige Nikolaj Lindby fra "X Factor" skulle være med i programmet. Men nogle gode venner snød ham, så han blev nødt til at deltage.

Det er en sjov historie, der ligger til grund for Nikolaj Lindbys deltagelse i "X Factor".

Aarhusianeren Nikolaj Lindby havde i lang tid tænkt på, at han ville stille op i "X Factor".

Men det kom aldrig længere end til blot tankerne.

Men så tog Nikolajs venner affære ved situationen. Det fortæller "X Factor"-stjernen i et interview med Her & Nu.

– Jeg har et par venner, der tilmeldte mig, uden at jeg vidste det. De snød mig og lokkede mig med ud for at spille gademusik, men da vi kom derned (til casting på 'X Factor', red.), afslørede de, at de havde tilmeldt mig, fortæller Nikolaj Lindby i interviewet.

Nikolaj blev naturligvis overrasket, men valgte at give audition en chance. Det var bestemt ikke en dårlig idé, da det nu har bragt ham til den famøse bootcamp i sangprogrammet.

Læs mere om: