28. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Et bevægende øjeblik: Mathias Gidsel i tårer efter EM-nederlag

Mathias Gidsel
Mathias Gidsel
Foto: Kaspar Wenstrup
Skuffelsen stod malet i Mathias Gidsels ansigt, da han satte ord på sine følelser efter aftenens EM-nederlag mod Frankrig.

Det var med følelserne udenpå tøjet, at Mathias Gidsel satte ord på det danske herrelandsholds EM-nederlag mod Frankrig.

For selv om det var marginaler, der gjorde udfaldet ved aftenens EM-finalekamp mellem Danmark og Frankrig, så endte det med fransk sejr, da kampen blev fløjtet af.

Et resultat der fik de store følelser frem hos den danske højre back, Mathias Gidsel, der i et efterfølgende interview med TV 2 lod følelserne få frit løb.

- Det er hårdt. Det var fandeme tæt på. Det var marginaler til sidst. Det er fandeme hårdt. Det er tredive dages hårdt arbejde. Vi havde ikke mere i tanken. Vi prøvede, og vi kæmpede. Jeg er fandeme ked af det på alles vegne, lyder det fra Mathias Gidsel til mediet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-28/mg.jpg
Mathias Gidsel efter kampen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skuffelsen stod stadig malet i Mathias Gidsels ansigt, da han efterfølgende blev kåret til turneringens topscorer.

Billederne siger alt, og det er et tydeligt skuffet dansk landshold, der står tilbage efter aftenens håndboldfinale, hvor de tabte med to mål efter forlænget spilletid.

Frankrig derimod kan glæde sig over at have vundet EM for fjerde gang.

Læs mere om: