Kensington Palace melder ud: Prinsesse Kate er blevet udskrevet
Det kom som noget af et chok, da Kensington Palace, hjemsted for prins William og prinsesse Kate, meddelte, at prinsesse Kate var blevet opereret.
Den britiske prinsesse blev opereret i maven.
Dengang meddelte det britiske kongehus, at de ventede, hun ville være indlagt mellem ti og helt op til 14 dage.
Nu – godt en uge senere – er der nu en ny melding.
Nemlig at prinsesse Kate er blevet udskrevet, og at hun er kommet hjem.
Det afsløres i en meddelelse på parrets officielle instagram.
”Prinsessen af Wales er vendt hjem til Windsor, hvor hun fortsætter sin bedring efter operationen. Hun gør gode fremskridt,” lyder det fra hoffet.
Samtidig bruger prinseparret også meddelelsen på at takke det fagpersonale, som har passet på prinsessen under hendes indlæggelse.
Sidst fremhæver parret de mange meddelelser om god bedring, de også har modtaget i forbindelse med operationen.