Nu afslører Kristian Bech bagsiden ved at være tv-vært
Der er én ting, der går 48-årige Kristian Bech på, når han ser sig selv som tv-vært i "Som sunket i jorden", når han forsøger at finde forsvundne danskere.
Det er nemlig hans ansigt, der med alderen får flere og flere fine linjer, der går tv-værten på.
– Jeg sidder og udvælger bud på pressebilleder til de næste afsnit af ‘Som sunket i jorden’ (ved ikke hvornår de sendes endnu). En af bagsiderne ved jobbet som vært er, at man ved alle vil se hver en rynke, hver en ‘fejl’ i tv, skriver Kristian Bech i et opslag, hvor han deler et billede fra programmet.
Kristian Bech øver sig derfor i at acceptere de rynker, som kommer i takt med alderen – også selv om det er en svær øvelse.
– Jeg har ikke mulighed for at sidde to timer i sminken som andre studieværter. Før i tiden var jeg komplet ligeglad, men i takt med at alderen sætter sine spor, så fylder det mere kan jeg mærke, hvilket egentlig er lidt dumt. Nå, men hey, her er tre styks med rynker og det hele 😝🤗, afslutter Kristian Bech opslaget til sine mere end 15.000 følgere, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at citere.
Du kan se "Som sunket i jorden" på TV 2 PLAY, hvor du kan streame alle afsnit fra programmet.