Mon det var deres egen idé: Sådan tog de fusen på alle i Aftenshowet
”Aftenshowet”-værterne Mark Stokholm og Kristian Ring-Hansen Holt tog fusen på alle, da de i aftenens program pludselig brød ud i sang for rullende kameraer.
Værtsduoen var dog ikke alene, da de afsluttede programmet til tonerne af klassikeren ”Thats What Friend Are For”.
Akkompagneret af den danske musiker og producer Ole Kibsgaard og Linse Kessler brød Mark Stokholm og Kristian Ring-Hansen Holt, kort før rulleteksterne, ud i sang i den gode sags tjeneste.
Danmarks Radio sætter nemlig fokus på Danmarks Indsamling 2024.
Det er ikke til at vide, hvorvidt den lille optræden er noget, værtsduoen selv har fundet på.
De så dog alle fire ud til at hygge sig gevaldigt, og det lød da heller ikke helt skidt.
”That’s What Friends Are For” blev oprindeligt udgivet af Rod Stewart i 1982, men nummeret er nok mest kendt for coverversionen, der blev udgivet i 1985 af Dionne Warwick, Stevie Wonder, Gladys Knight og Elton John.