Til skøn blomsterfest i Tyskland: Prinsesse Benedikte skålede med god bekendt
Prinsesse Benedikte har efter de veloverståede begivenheder i forbindelse med tronskiftet været en tur i Tyskland for ganske nylig.
Prinsessen var æresgæst og deltog i åbningen af den internationale plantefagmesse IPM i Essen.
For prinsesse Benedikte var det en fin oplevelse at besøge den danske fællesstand på messen i Essen.
Den 79-årige prinsesse var naturligvis forbi de 29 danske udstillere, herunder potteplantegartnere og leverandører til erhvervet.
Prinsesse Benedikte hyggede sig
På messen fik prinsesse Benedikte hygget sig sammen med mange af de danske udstillere, og den gode danske indsats i Tyskland blev også fejret med lidt champagne.
Prinsesse Benedikte stoppede blandt andet op hos Rosa Eskelund, der er kendt for at være lidt af mester udi disciplinen at udvikle helt nye rose-sorter.
For Rosa Eskelund var det en fornøjelse, at rosen ”Sweet Celebration” fik sit navn i forbindelse med prinsesse Benediktes besøg.
Der blev naturligvis i den forbindelse tid til en champagneskål.
Det er for Eskelund ikke noget nyt at møde medlemmer af kongefamilien.
Tidligere har dronning Mary ved et par lejligheder navngivet eller døbt Rosas roser.
Blandt andet i forbindelse med Odense Blomsterfestival.
Rosa Eskelund har også tidligere mødt prinsesse Benedikte i forbindelse med blomsterfest midt i København.