Kronprinsesse Victoria i overdådig robe med gyldent mønster fra H&M til stor gallamiddag på slottet
Tirsdag aften inviterede Sveriges kongepar til gallamiddag på Kongeslottet i Stockholm i anledning af statsbesøget fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron.
Der var flere prominente navne inviterede, og kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia var blandt gæsterne.
Kronprinsesse Victoria ankom i en overdådig grå gallakjole af bæredygtige materialer i jacquardstof med gyldent mønster.
Den glimtende kjole er specialsyet til kronprinsessen og er fra den svenske tøjgigant H&M.
Kronprinsesse Victorias look bar også på en fransk detalje. Hun bar nemlig et ståldiadem, der er opkaldt efter Napoleon.
Diademets historie går helt tilbage til 1800-tallet. Det er formet som fem høje hvedeakser omgivet af egeløv og agern. Det består af polerede og slebne stålkrystaller og forgyldt messing.
Det gamle diadem siges at være kommet til Sverige med dronning Josefina, der var datter af Napoleons stedsøn, Eugène de Beauharnais Leuchtenberg.
Det er ikke første gang, at Victoria bærer gallakjolen fra H&M og det funklende diadem.
I 2016 var kronprinsesse Victoria iført looket til den store Nobelbanket på Stockholms rådhus.
Kronprinsesse Victoria var ikke den eneste kongelige, der var iklædt en overdådig gallakjole tirsdag aften. Se alle de kongelige kjoler fra middagen i artiklen herunder: