31. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Ærlig Hella Joof åbner op om sin datter til Hans Pilgaard: Olivia har reddet mit liv

Hans Pilgaard og Hella Joof. 
Hans Pilgaard og Hella Joof.
Foto: Carsten Andersen/TV 2
Det er en ærlig Hella Joof, man møder i aftenens afsnit af ”Det store spørgsmål”, hvor hun til tv-vært Hans Pilgaard sætter ord på en periode, hvor hun og datteren Olivia Joof havde en svær relation.

Tv-vært Hans Pilgaard er aktuel i TV 2-programmet ”Det store spørgsmål”, hvor han i aftenens afsnit formår at få Hella Joof til at vise en helt ny og sårbar side af sig selv.

Det er nemlig en sårbar Hella Joof, man møder i aftenens afsnit, hvor hun viser en helt ny og ærlig side af sig selv, da hun sætter ord på en svær periode i sit liv.

Hella Joof forklarer i tv-programmet ”Det store spørgsmål”, hvordan hun tidligere har været fanget i en vrede, hun først formåede at give slip på, da hun blev mor til Olivia, hvilket får Hans Pilgaard til at spørge, hvorvidt Olivia har reddet hendes liv.

Til det kommer svaret fra Hella Joof prompte:

– Det har hun gjort på mange måder, slår Hella Joof fast i programmet, ligesom hun sætter ord på en periode, hvor mor og datter havde en svær relation til hinanden.

– Der var et tidspunkt, hvor jeg var meget fortvivlet, og jeg gik hele tiden og ventede på den der store afklaring, men den lod vente på sig. Det var noget med min familie. Min datter og jeg var gået i kluddermor. Jeg havde det sådan, at jeg ikke kunne finde ud af at være mor. (…) jeg tror efterhånden, jeg har fundet meningen. Jeg har skulle acceptere nogle bestemte ting med smerte i mit liv, forklarer hun i programmet uden at komme det nærmere.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-31/hj-og-mor-.jpg
Hella Joof sammen med datteren Olivia Joof.
Foto: Lars H. Laursen

I ”Det store spørgsmål” opsøger Hans Pilgaard seks kendte mennesker, her i blandt Hella Joof, for at stille dem spørgsmålet: ”Hvordan er du endt som den, du er i dag?”

Programmet bliver sendt hver onsdag klokken 20:50 på TV 2 og på TV 2 Play.

Læs mere om: