31. jan. 2024
Af Marianne Singer

Vi sender live fra Polen: Se kong Frederik begynde dagen på metrostation

Live
Venter på at live stream starter

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kong Frederik.
Vi sender live, når kong Frederik torsdag begynder andendagen af det danske erhvervsfremstød i Polen med et besøg på en af Warszawas store metrostationer. Du kan se med fra omkring klokken 9.00.

Endnu et historisk øjeblik finder sted, når kong Frederik torsdag morgen begynder andendagen af sit store officielle besøg i Polen med et besøg på metrostationen Stadion Narodowy.
Dagens første programpunkt sætter fokus på energioptimering, når kong Frederik sammen med klimaminister Lars Aagaard overværer et nyt projekt, der vil kunne opsamle og genbruge metroens overskudsvarme ved at sende den ind i byens fjernvarmesystem.

Vi sender live

Du kan følge med i ankomsten af Danmarks nye kong Frederik fra omkring klokken 9.00.

Kong Frederik har i disse dage fokus på energieffektivitet, klimavenligt landbrug og biogas, når han fra den 31. januar til den 2. februar står i spidsen for en dansk erhvervsdelegation med deltagelse af 38 virksomheder i Polen.

Besøget finder sted dels i Warszawa samt i havnebyen Szczecin, hvor kongen blandt andet vil besøge NATO’s regionale hovedkvarter og repræsentanter fra det danske og polske erhvervsliv i byen.

Det er første gang, at kong Frederik er på en udlandsrejse efter tronskiftet.

Du kan følge med i det hele lige her på vores website, hvor vi sender live flere gange i løbet af dagen.

Læs mere om: