3. feb. 2024
Af Christinna Braun

Skrevet under af prinsessen: Se Beatrix’ takkekort i anledning af fødselsdagen

Prinsesse Beatrix.
Prinsesse Beatrix.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix
Hollands tidligere dronning, prinsesse Beatrix, har udsendt et takkekort.

Hun var Hollands dronning i 33 år, indtil hun i 2013 overlod tronen til sin ældste søn, Willem-Alexander.

Siden tronskiftet har prinsesse Beatrix (hun fik prinsessetitlen efter tronskiftet, red.) ofte deltaget i sociale og offentlige arrangementer med den hollandske kongefamilie, som udover kong Willem-Alexander og dronning Maxima også tæller deres tre børn, tronfølgeren prinsesse Amalia, prinsesse Alexia og prinsesse Ariane.

Prinsesse Beatrix fyldte onsdag den 31. januar 86 år, og på det hollandske kongehus’ sociale medier blev dagen fejret med et flot billede af fødselaren.

”Prinsesse Beatrix fejrer sin 86-års fødselsdag i dag”, løs teksten til billedet.

Nu, et par dage senere, har kongehuset delt et takkekort fra prinsessen, hvor hun takker for de lykønskninger, som er strømmet ind.

”Tusind tak for alle de lykønskninger, jeg fik i forbindelse med min 86-års fødselsdag”, står der på takkekortet, som er underskrevet ”Beatrix”.

Takkekortet kan ses herunder.

Prinsesse Beatrix fik med prins Claus også sønnerne prins Friso og prins Constantijn, som har beriget hende med yderligere fem børnebørn.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-03/20056534922421-6000x4000ma1.jpg
Prinsesse Beatrix med sønnerne prins Constantijn og kong Willem-Alexander og deres familier ved en af de årlige fotosessions i forbindelse med den kongelige skiferie.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix

Læs mere om: