Svimlende beløb: Så meget kostede Taylor Swifts kjole til efterfesten ved Grammy Awards
34-årige Taylor Swift udgiver hit på hit, holder udsolgte koncerter og sælger massevis af merchandise til hendes trofaste fans.
Det har givet Taylor Swift en masse penge på kistebunden – og nogle af dem blev i hvert fald brug, da den årlige prisfest Grammy Awards løb af stablen søndag eftermiddag.
Men det var dog ikke den kjole, som popsangerinden dukkede op med på den røde løber, der trak alle overskrifterne.
Det var derimod den kjole, som hun bar til efterfesten, der løb med rampelyset.
Taylor Swift bar nemlig en kjole til den nette sum af 18.000 dollars, hvilket svarer til knap 124.000 danske kroner.
Det skriver Se & Hør, der afslører, at kjolen er fra designermærket Valentino.
Cocktailkjolen, der var pyntet med guld- og sølvpailletter, havde et yndigt A-formet snit, der gjorde kjolen perfekt til en aften på dansegulvet.
Taylor Swift kunne fejre, at hun til Grammy Awards var nomineret i seks kategorier, hvor hun kunne hive to priser med hjem.