6. feb. 2024
Af Majken Munk

Det var en spekulation, da kong Frederik overtog tronen: Nu sker det

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Hanne Juul
Siden Frederik blev konge, er der blevet spekuleret i ændringen af de danske mønter. Nu bekræfter Nationalbanken nyt i sagen.

Allerede før Frederik blev konge ved tronskiftet den 14. januar, var der spekulationer om, hvorvidt de eksisterende mønter skulle ændres.

Det skulle de naturligvis.

Men dengang kunne Nationalbanken ikke sige noget om tidshorisonten, fordi ændringen af mønterne sker i samarbejde med Kongehuset.

I en ny pressemeddelelse bekræfter Nationalbanken, at de ”igangsætter arbejdet med at forberede mønter med den nye regent”.

Nationalbanken påbegynder altså arbejdet med at præge 10- og 20-kroners mønter med regentens portræt, mens 1-, 2- og 5-kronerne skal præges med regentens monogram.

Arbejdet vil ske i tæt samarbejde med Kongehuset.

Nationalbanken meddeler, at prægning af mønter er en tidskrævende proces.

Først skal det endelige design udformes, og dernæst skal mønterne præges ved særlige produktionsprocesser.

Derfor forventes det, at mønterne tidligst kommer på gaden omkring årsskiftet.

De ny mønter med kong Frederiks portræt eller monogram på vil ikke erstatte de nuværende mønter, men blive sendt i cirkulation sammen med de eksisterende mønter.

Nationalbanken vil løbende opdatere om arbejdet på dets hjemmeside.

Læs mere om: