Peter Schmeichel: Her er min private kærlighed
Den 15. juni 2019 ringede kirkeklokkerne til ære for den tidligere professionelle fodboldspiller, målmand Peter Schmeichel, og hans store kærlighed Laura von Lindholm.
Parret sagde ja til hinanden i Egebæksvang Kirke omringet af familie og nære venner.
Brylluppet fandt sted på en solrig sommerdag, men selv om parret strålede af lykke, så havde en stor sorg ramt den tidligere landsholdsmålmand blot en måned forinden.
Det fortalte han til tv-vært Hans Pilgaard i det sidste afsnit af TV 2-programmet ”Det store spørgsmål".
Den 7. maj – samme år som brylluppet fandt sted – gik Peter Schmeichels far bort, og det var en stor sorg for den tidligere målmand, at hans far ikke var blandt gæsterne til at se parret give hinanden deres ja.
– Han elskede Laura. Han var så pissesur til sidst, han lå på hospitalet, og det var ind og ud de sidste to år. Jeg ringede til ham og sagde, at jeg ville fri til Laura. Han havde været så sur i månedsvis, men han blev så glad, fortæller Peter Schmeichel i ”Det store spørgsmål”.
Laura von Lindholm og Peter Schmeichel lærte hinanden at kende til en reception i 2014, og sidenhen er kærligheden kun blomstret.
Peter Schmeichel indstillede sin professionelle fodboldkarriere som 40-årig.
Den tidligere landsholdsmålmand har børnene Kasper Schmeichel, 37, og Cecilie Schmeichel, 33, sammen med sin ekskone Bente Schmeichel.
Sidenhen er Peter Schmeichel desuden blevet farfar til Max, Isabella og Nanna Sofie samt morfar til Noah og Sofie.