8. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Sarah Grünewald rørt til tårer over kaptajnens ros i Over Atlanten: Nu forklarer hun årsagen – og den er langt fra lykkelig

Sarah Grünewald. 
Sarah Grünewald.
Foto: Hanne Juul
Det var en ærlig og sårbar Sarah Grünewald, som seerne mødte i aftenens afsnit af ”Over Atlanten”. Her blev hun rørt til tårer over at modtage ros fra kaptajnen, men årsagen er langt fra lykkelig.

Mon ikke de fleste kender til de let røde kinder, man kan få, når man bliver overdænget med ros.

Det var dog langt fra den reaktion, Sarah Grünewald havde i aftenens afsnit af Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”, da kaptajn Jesper Bank sendte roser i tv-værtens retning for både hendes person og arbejdsomhed ombord på båden.

Sarah Grünewald, 40, blev rørt til tårer over de ord, kaptajnen gav hende med på vejen, men årsagen er dog langt fra lykkelig.

– Jeg begyndte at flygte fra mig selv, da jeg var 13–14 år, hvor jeg begyndte på de første rusmidler, alkohol og alt muligt. Jeg flygtede, fordi jeg gjorde alt, jeg kunne, for at blive set derhjemme og have opmærksomhed. (…) Min far har et stort temperament og arbejdede meget. Min mor var vildt dejlig, men også meget væk, fordi hun arbejdede som stewardesse. Jeg har haft et stort behov for at få opmærksomhed, og da jeg ikke fik det, så følte jeg ikke, at jeg var noget værd, fortæller Sarah Grünewald om sin opvækst, hvor hun altid har hungret efter sin fars anerkendelse.

Den anerkendende og overvældende ros, som Sarah Grünewald modtog fra Jesper Bank efter blot et døgn på havet, rørte hende til tårer, fordi den mindede hende om, at det netop er det, hun har hungret efter fra sin egen far hele sit liv.

Den tidligere ”Vild med dans”-værtinde fortæller dog i programmet, at hun i dag har sluttet fred med fortiden. Det har hun været nødt til.

Sarah Grünewald har for nylig erkendt, at hun har brugt alt for mange år af sit liv på flygte fra sig selv, og derfor har hun været nødt til at slutte fred med sin fortid og barndom for at bevæge sig i den rigtige retning.

En retning hun i dag føler, hun har fundet og fortsat øver sig på at navigere i.

”Over Atlanten” bliver sendt hver torsdag klokken 21:00 på Kanal 5 og på Discovery+.

I programmet er det tv-vært Sarah Grünewald, tv-personlighed Rosa Kildahl, skuespiller Jonathan Harboe, dessertkok Nikolas Strangas, influencer Rasmus Brohave og rapper Branco–med det borgerlige navn Benjamin Cimatu–der krydser Atlanten.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-08/over-atlanten.jpg
Fra venstre: Nikolas Strangas, Sarah Grünewald, Jonathan Harboe, Rosa Kildahl, Branco og Rasmus Brohave.
Foto: Peter Dalby / Warner Bros. Discovery.

Læs mere om: