11. feb. 2024
Af Caroline Andersen

Kong Charles har været i kirke for første gang efter kræftdiagnose

Kong Charles
Kong Charles
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Charles lagde vejen forbi St. Mary Magdalene kirken søndag morgen sammen med dronning Camilla. Det er første gang efter, at kong Charles fik stillet en kræftdiagnose.

Det var i højt humør, at 75-årige kong Charles ankom søndag morgen til St. Mary Magdalene kirken i Sandringham.

Med et stort overskud fik kongen også talt med præsten, der bød ham og dronning Camilla velkommen til kirken, der betyder noget helt særligt for dem. Det skriver Hello Magazine, der også bringer billeder af kong Charles.

Kirken i Sandringham er nemlig en kirke, der ligger den royale familie nært. De har blandt andet en fast tradition, hvor de tager i kirke julemorgen - og her det altid i St. Mary Magdalene kirken, at traditionen finder sted.

I mandags kom de triste nyheder om, at kong Charles er blevet ramt af kræft. I en udtalelse fra Buckingham Palace kom det frem, at kong Charles holder humøret højt trods den triste nyhed.

– Han er fortsat positiv omkring sin behandling og ser frem til at vende tilbage til sine pligter så hurtigt som muligt, oplyser Buckingham Palace ifølge Sky News.

Du kan se billederne af kong Charles og dronning Camilla, der besøger kirken ved at klikke HER.

Læs mere om: