Forberedelserne er i gang: Det siger svenskerne om kong Frederik og dronning Marys besøg
Deres Majestæter kong Frederik og dronning Mary indleder i løbet af forsommeren besøg til henholdsvis Sverige, Norge, Færøerne og Grønland.
Kongeskibet Dannebrog vil fungere som residens undervejs.
Statsbesøget i Sverige, hvor man allerede så småt er i gang med de første forberedelser, afvikles den 6. og 7. maj, og i vores naboland glæder de sig til at tage imod vores nye kongepar.
Svenskerne byder Frederik og Mary velkommen
Det kan man se i den svenske presse, hvor forventningerne til statsbesøget er enorme.
Og så er der masser af fine kommentarer fra svenskere til det Instagramopslag, kongehuset har lagt op om rundrejsen i Norden, der altså indledes med, at kongeskibet Dannebrog lægger til i Stockholm.
– Hjerteligt velkommen til Sverige, lyder en kommentar, mens andre svenskere skriver ”varmt velkommen til Sverige” og ”så hyggeligt, velkommen”.