Prinsesse Märtha Louise deler stor kærlighedserklæring til sin forlovede
Senere i år, den 31. august, planlægger Norges prinsesse Märtha Louise og hendes amerikanske forlovede, Shaman Durek, at sige ja til hinanden.
- Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett er glade for at kunne meddele, at deres forestående bryllup kommer til at finde sted på det historiske Hotell Union i Geiranger den 31. august 2024.
Geiranger er kendt for sin spektakulære fjord og sit dramatiske fjeld. Geirangerfjorden står på UNESCOs verdensarvliste og repræsenterer Norges rige kultur og naturskønhed", skrev parret i pressemeddelelsen.
- Vi er utrolig glade for at kunne fejre vores kærlighed i Geirangers smukke omgivelser. Det betyder meget for os at kunne samle vores nærmeste et sted som er så rigt på historie og spektakulær natur. Geiranger er det perfekte sted at omfavne vores kærlighed, lød det endvidere fra parret.
Og meget tyder på, at prinsesse Märtha Louise og Shaman Dureks forhold stadig er præget af forelskelse. I hvert fald har hun delt en kærlighedserklæring til sin kommende mand på Instagram i anledning af Valentinsdag.
- Det er Valentinsdag, og det er meningen, at vi skal hylde kærligheden, men da jeg mødte dig blev hver dag dedikeret til kærlighed. Jeg er så heldig at have dig i mit liv... Sammen bliver vi begge bedre mennesker.
Du ser altid mit største potentiale, og det får mig til at række ud efter det oftere. Jeg elsker dig af hele mit hjerte. Jeg er så glad for, at du er dig. Elsker dig skat, skriver den norske prinsesse i opslaget, hvor man også kan se fire billeder af de forlovede.