Åh nej! Nicolai Jørgensen i grimt fald kort før musical-premiere
Torsdag den 15. februar er der gallapremiere på musicalen ”MATADOR”, hvor skuespilleren Nicolai Jørgensen har rollen som Mads Skjern.
Uheldigvis faldt han slemt under forpremieren, hvilket har resulteret i en grim skade.
Det skriver B.T., som har talt med Nicolai Jørgensen.
”Min knogle i benet er brækket, og min menisk er revnet”, siger skuespilleren til B.T.
Den 33-årige skuespiller har fået lov af sin læge til at spille musicalen med krykker, men han må ”under ingen omstændigheder” danse, lyder det.
Mediet skriver yderligere, at skuespilleren faldt, da han under en dans gled ned fra en stol på scenen.
Nicolai Jørgensen skal holde sig i ro i seks uger, hvilket jo er lidt svært, når han medvirker i en musical fuld af dans.
Til gallapremieren medvirker skuespilleren på krykker, og de skal der finde ud af, om han kan spille med i ”MATADOR” efterfølgende.
"MATADOR"-musicalen spiller i Falkonersalen i København fra 15. februar til 13. april.
Dernæst i Vejle Musikteater fra 1. maj til 12. maj, og til slut i Musikteatret Holstebro fra 17. april til 28. april.