20. feb. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Badehotellet er lige på trapperne: Nu afslører TV 2 hemmelighederne

Ulla Vejby og Amalie Dollerup i "Badehotellet". 
Ulla Vejby og Amalie Dollerup i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Der er nu under to uger til, at der er premiere på sæson 10 af "Badehotellet", og onsdag afsløres flere hemmeligheder om de kommende afsnit.

I næste uge er der omsider premiere på den længe ventede sæson af ”Badehotellet”, som også bliver den sidste.

I to år har fans af serien ventet i spænding på at finde ud af, hvordan det hele ville ende, og nu afsløres der nye hemmeligheder om sæson 10.

Helt præcist sker det onsdag eftermiddag, hvor der er pressemøde på den elskede TV 2-serie.

Normalt foregår det ude i ”Badehotellet”-kulisserne i Risby-studierne, men de er blevet revet ned, så i stedet skal de mange stjerner fra serien møde pressen hos TV 2 på Teglholmen.

BILLED-BLADET er naturligvis til stede på pressemødet, og på billedbladet.dk vil man fra klokken 14.00 kunne læse masser af nye og hidtil hemmeligholdte detaljer om den kommende sæson.

I BILLED-BLADET i næste uge kan man desuden læse en fyldig og omfangsrig optakt til den længe ventede sæson 10 af "Badehotellet".

Der er sæsonpremiere på "Badehotellet" på TV 2 søndag den 3. marts.

Læs mere om: