Læs også
Kærligheden lyser ud af dem: Se de nye, skønne billeder af kronprinsesse Victoria og prins Daniel fra deres rejse til USA
I disse dage er kronprinsesse Victoria og prins Daniel i San Francisco, USA, hvor de sammen med en svensk erhvervsdelegation skal besøge flere virksomheder i storbyen.
Mandag besøgte parret den skandinaviske skole og kulturcenter i San Fransisco, og her strålede kronprinsessen i et outfit, der osede af forår.
Victoria ankom i højt humør iklædt en knælang silkenederdel fra maxjenny! samt en hvid skjorte fra Vesna W Stockholm.
Kronprinsesse Victoria havde stylet looket med flere farverige accessories – blandt andet et par knaldrøde ruskindstiletter, der ifølge den kongelige modeblog Royal Fashion Police er fra Gianvito Rossi.
Den 46-årige tronfølger bar desuden en rød clutch fra Stella McCartney og et par fine øreringe fra Edblad.