26. feb. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dronning Margrethe sender en stor tak til en særlig gruppe mennesker

Dronning Margrethe
Dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe sender endnu engang en stor tak!

Da dronning Margrethe annoncerede i sin nytårstale, at hun ville abdicere den 14. januar, ønskede rigtig mange mennesker at sende majestæten en stor tak.

Fra hele landet strømmede det ind med hilsner og takkebreve fra borgere, der ønskede at takke dronning Margrethe for hendes virke for Danmark gennem de mange år.

Således også fra Syd- og Sønderjylland, hvor TV SYD havde opsat en stor, blank planche i Kirkesalen på Koldinghus, hvor interesserede kunne komme og skrive en hilsen til majestæten – og til sidst blev gaven så afleveret i Det Gule Palæ ved Amalienborg.

Nu har kongehuset så sendt et brev til de mange syd- og sønderjyder, der sendte dronning Margrethe en hilsen.

I brevet skriver hofdame Annette de Scheel på vegne af dronning Margrethe, at majestæten sender en ”meget stor og varm tak til alle de mange mennesker fra Syd- og Sønderjylland, der har sendt så mange dejlige og varmende hilsner”.

Se hele takkebrevet HER.

Kongehuset har også tidligere delt varme ord fra dronning Margrethe, der takkede af hjertet for de mange hilsner, hun havde modtaget, sammen med et udpluk af brevene.

Se dem herunder:

Læs mere om: