4. mar. 2024
Af Karina Didriksen

Otilia har skjulte bagtanker: Derfor er hun blevet barnepige for Amandas datter

Otilia og Frida i "Badehotellet"s sæson 10.
Otilia og Frida i "Badehotellet"s sæson 10.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Merete Mærkedahls karakter Otilia er blevet ansat til at passe Amandas datter i sæson 10 af ”Badehotellet”.

Otilia startede med at være den skrappe stuepige i ”Badehotellet”, senere blev hun skolefrøken, og nu har hun igen fået en ny rolle.

Merete Mærkedahls karakter er nemlig blevet ansat til at passe Amandas lille datter, Frida, i sæson 10 af TV 2-serien.

Jobbet som barnepige viser en helt anden og mere blød side af Otilia på hotellet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-27/foto_-mike-kolloffel_tv-2.-10.jpg
Otilia og Frida i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Men hvorfor skal hun pludselig passe Amandas datter?

Det spørgsmål kommer TV 2 selv med en forklaring på.

I en beskrivelse af handlingen i sæson 10 afslører TV 2 nemlig, at Otilia i sommeren 1946 har sagt ja til at passe Frida, men at hun har en skjult dagsorden.

Otilia passer nemlig Amandas datter, så hun derved kan komme tættere på hr. Aurland, der er fast gæst på hotellet.

Det fremgik allerede i sæson 9, at Otilia er blevet ret betaget af den ældre kontorchef, og nu kan hun ikke længere skjule, at hun har stærke følelser for ham.

Men hvordan skal Otilia få fortalt Hjalmar Aurland om sine følelser? Det er hendes store dilemma i den allersidste sæson.

”Badehotellet” sendes søndage kl. 20.00 på TV 2.

Læs mere om: