Julie Zangenberg skal have sine bryster fjernet: Det har ikke været nemt
35-årige Julie Zangenberg har i sine unge dage fået foretaget en operation, hvor hun fik opereret brystimplantater ind. Det er dog ikke fordi, at skuespilleren er utilfreds med resultatet, at hun nu har valgt, at få opereret sine bryster væk.
Der ligger nemlig en langt mere alvorlig årsag bag.
Julie Zangenberg er gennem flere år blevet genetisk udredt for muligheden for at få kræft. Det er på baggrund af de resultater, at hun nu har valgt at få fjernet sine bryster.
Det skriver SE & HØR, der bringer historien om Julie Zangenbergs operation.
– Det har ikke været en nem beslutning, og det er heller ikke supersjovt at skulle gøre, men det er noget, jeg er glad for – at jeg har muligheden for at få gjort det, fordi jeg rigtig gerne vil have et liv uden sygdom, som vi jo alle sammen gerne vil, fortæller hun ifølge SE & HØR i et live salg for sit tøjfirma på Facebook og Instagram.
Julie Zangenberg har derfor valgt, at lægge alkoholen på hylden op til operationen – på den måde har hendes krop en bedre forudsætning for at hele.
Det betyder også, at skuespilleren forsøger at spise sundere i tiden op til operationen, hvor hendes nuværende bryster bliver fjernet og erstattet med implantater.