Kongehuset melder ud om kong Harald efter indlæggelse i Oslo: Det bliver næste skridt
Efter at have været indlagt på hospitalet i Malaysia ankom kong Harald søndag til Norge, hvorefter han blev indlagt på Rikshospitalet i Oslo.
Mandag eftermiddag har det norske kongehus nyt om kong Harald og den plan, lægerne har for den 84-årige monark.
Kongehuset skriver således i en pressemeddelelse:
Opdatering om Kongens helbredssituation.
Hans Majestæt Kongen har, som informeret om de sidste dage, haft en infektion og lav hjertefrekvens, som krævede sygehusindlæggelse og medicinsk hjemtransport.
Infektionen er den sidste tid kommet mere under kontrol. Kongen har for lav hjertefrekvens og vil have brug for en permanent pacemaker.
Tidspunktet for pacemaker-indlæggelsen bestemmes, når Kongen er helt infektionsfri. Dette kan tage flere dage, så Kongen vil sandsynligvis blive på Rikshospitalet over weekenden.
Tilstanden er stabil og i bedring.
Efter kong Harald kom tilbage til Norge har flere fra kongefamilien været på hospitalet og besøge ham - læs mere her: