Benjamin Hav optrådte til kronprins Christians 18-års fødselsdag: Nu fortæller han, hvad der foregik bag kulisserne
39-årige Benjamin Hav indtog scenen til kronprins Christians 18-års fødselsdag, hvor han spillede sine uundgåelige ørehængere for alle gæsterne til fødselsdagsfesten.
I en video på YouTube med Granturismo Cars afslører Benjamin Hav nu, hvordan forholdene var "backstage" inden de gik på scenen.
– Vi fik hele pakken inde i dronningens bibliotek. Det er det fineste backstage, jeg har prøvet. De seneste, der havde spist derinde var Zelensky og statsministeren, lød det fra Benjamin Hav i videoen.
– Der var en masse god vin fra prins Henriks vingård (Château de Cayx, red.). Der var mange forskellige ting, mange sølvting. Der var super lækker mad. Kong Frederik havde selv været ude og plukke nogle blommer i Fredensborg med kokken, fortæller Benjamin Hav, der indskyder at forplejningen på festivalerne slet ikke er i samme liga.