Trist Basim: Føler tomhed efter kærligheden
Tiden op til Dansk Melodi Grand Prix var intens for både deltagere og arrangører.
Nu er det nogle uger siden, at Basim og de øvrige syv deltagere gik på scenen i DRs koncertsal i håbet om at vinde titlen og dermed æren af at forvare Danmark ved Eurovisionen 7.-11. maj i Malmø.
Basim kom i finalen med sin sang ”Johnny”. men her blev han overhalet af Saba Lykke Oehlenschlæger, der vandt med sangen ”Sand”.
Efterladt med en tomhed
Spændingen er udløst, og tiden efter Melodi Grand Prix’et har efterladt Basim med en tomhed.
”Det er nu mere end 14 dage siden, jeg stod på scenen til Dansk Melodi Grand Prix, og jeg har de sidste par uger mærket en tomhed efter al den dopamin, adrenalin og kærlighed jeg har fået.”, skriver sangeren og sangskriveren på Instagram.
Men han skriver også, at han glæder sig til at dele de sange, han er i studiet med.
Ligesom han glæder sig til at komme ud og spille for sit publikum på landet scener, som han takker for kærligheden.