Over Atlanten-deltagerne sat på prøve: Redningsmission på åbent hav
I aftenens afsnit af Kanal 5-programmet ”Over Atlanten” måtte deltagerne foretage en redningsmission på åbent hav.
Besætningen har, siden de stævnede ud fra Guadeloupe, især snakket om én ting. Lysten til friskfanget fisk fra Atlanterhavet – indtil videre dog uden den store succes.
I aftenens afsnit fik kendisbesætningen endelig bid, men desværre ikke af stor fisk, som de ellers alle havde håbet på og higet efter.
I stedet var det en stakkels fugl, der havde bidt på besætningen fiskekrog, og som nu blev slæbt efter båden.
Besætningen forsøgte straks at redde fuglen, og med skuespiller Jonathan Harboe i front, lykkedes det at få halet fuglen ombord og viklet den ud af den genstridige fiskesnøre.
Jonathan Harboe gav herefter slip på fuglen, som dumpede ned i havet med et plask.
Alle ombord så håbefuldt til, da fuglen endelig bredte sine vinger og fløj væk som tegn på en vellykket redningsmission.
”Over Atlanten” bliver sendt hver torsdag klokken 21:00 på Kanal 5 og på Discovery+.