17. mar. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Sagde farvel til Fie efter sæson fem: Derfor stoppede Rosalinde Mynster i Badehotellet

Rosalinde Mynster som Fie. 
Rosalinde Mynster som Fie.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Rosalinde Mynster stoppede efter eget ønske med at spille Fie i "Badehotellet" efter sæson fem.

Da det første afsnit af ”Badehotellet” blev sendt tilbage i december 2013, var der ingen, der anede, at serien her 10 år senere stadig ville eksistere.

Men det gør den, og det er ikke så lidt, der er sket, siden det hele begyndte i 1928.

De første fem sæsoner varede frem til begyndelsen af 1933, og det var her, man besluttede, at man gerne ville lave fem sæsoner mere.

Men det var også her, at en af seriens helt centrale karakterer sagde farvel. Rosalinde Mynster, der i de første fem sæsoner spillede stuepigen Fie, ønskede nemlig ikke at fortsætte arbejdet med serien, modsat mange af sine kollegaer.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-03-07/badehotellet-pressefotograf-mikael-rieck_61-2.jpg
Rosalinde Mynster
Foto: Mikael Rieck

- På det tidspunkt i min karriere var fem år ret lang tid. Jeg var på en måde blevet voksen med serien. Da vi begyndte, talte vi om, at det ville være vildt, hvis vi kunne lave fem sæsoner. Vi talte om det næsten som en utopi, for det er jo de færreste serie i Danmark, som kører så lang tid. Da det så lykkedes, føltes det som at komme i mål med noget stort. Det var en rigtig dejlig følelse af forløsning, og at jeg havde opnået det, jeg ville med karakteren og serien. Så der var ingen tvivl for mig om, at noget blev afsluttet, og at noget nyt skulle begynde i min karriere, forklarer Rosalinde Mynster i ”Bogen om Badehotellet”, der udkom i efteråret.

Selv om hun efter sæson fem sagde farvel til den populære TV 2-serie, er det ikke helt slut med Fie. Rosalinde Mynster, som i dag er 33 år, vender nemlig tilbage i rollen her i sæsonfinalen.

Gennem mange år har Fie ellers boet med sin familie i England, men nu dukker hun atter op i ”Badehotellet”.

Rosalinde Mynster som Fie i sæson 10 af "Badehotellet", 2024.
Rosalinde Mynster som Fie i sæson 10 af "Badehotellet", der foregår i 1946.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: