Rasmus Seebach afslører, hvornår kæresten har termin
Rasmus Seebach er far til to drenge – og det betyder, at der er fart over feltet til hverdag.
Men om ikke så længe lander der endnu et familiemedlem på Seebach-matriklen, der i skrivende stund huser Rasmus Seebach og kæresten Julie Teglhus og parrets to drenge, Holger, 7, og Helmut, 2.
Julie Teglhus er gravid med parrets tredje barn, som er en lille pige – og til premieren på "Askepot – The musical" afslørede Rasmus Seebach til B.T., hvornår den lille pige forventer at komme.
– Det er til juli, lød det fra den kommende far, der glæder sig til at blive far igen.
Julie Teglhus var også med til premieren, og Rasmus Seebach glædede sig til at vise den musik, som han har lavet i musicalen.
– Det går rigtig godt. Julie er her i dag sammen med vores store dreng Holger, så jeg glæder mig til at vise dem, hvad det er, jeg har ligget og rodet med de sidste to år, fortalte Seebach til B.T.