Prinsesse Catherines bror deler rørende nyhed
Emnet er for mange privat og sårbart, men James Middleton åbner i en ny video op for en hård periode i sit liv. Prinsesse Catherines lillebror har nemlig udgivet en bog - og det er ikke hvilken som helst bog.
Det er ingen hemmelighed, at James er vild med hunde, og det er netop omdrejningspunktet i bogen. Hans kære hund Ella gik bort for et år siden.
- Jeg er SÅ glad for at kunne meddele, at jeg har skrevet en bog om min kære Ella. Mange af jer har spurgt mig, om jeg nogensinde ville skrive en bog. Og da Ella gik bort, begyndte jeg at skrive alle vores eventyr og minder ned som en måde at bearbejde sorgen på, skriver han under videoen, som han har delt på Instagram.
- Som mange ved, så er det Ella, jeg takkede for at redde mit liv, da jeg fik en depression, lyder det endvidere fra James.
Bogen bærer også den rørende titel "Mød Ella: Hunden der reddede mit liv".