Læs også
God stemning under privat besøg: Mon det her fik smilet frem hos dronning Mary?
Gensynsglæden var stor, da dronning Mary fredag under det 5-stjernede stævne Nordentoft Grand Prix med toppen af dressurryttere mødte sin nære veninde Caroline Heering.
Bedsteveninden fik da også straks et varmt kæmpe kram af Danmarks nye dronning.
Caroline Heering og hendes mand, Peter Heering, hører sammen med deres døtre, Emilie og Rosemarie, til kongeparrets inderste kreds.
Peter Heering er søn af dronning Margrethes nære balletveninde Susanne Heering.
Og Caroline var ansat som hofdame og privatsekretær for Mary fra 2006 til 2014 og har tidligere også været medlem af Mary Fondens bestyrelse.
Peter Heering stod fadder ved prinsesse Isabellas dåb og Caroline Heering ved prins Vincents dåb.