TV 2 bekræfter: Rasmus Staghøj vender tilbage på skærmen
Det kom som noget af en overraskelse, da Rasmus Staghøj i oktober fortalte, at han var færdig på TV 2.
Dengang forklarede han, at han var blevet fyret under sparerunde på TV 2 Sporten.
Han kunne dengang ikke løfte sløret for, hvad der så ventede ham efter 10 år på kanalen, hvor han i særlig grad har været indbegrebet af cykelsport.
Den tidligere tv-vært har i mellemtiden blandt andet dedikeret sin tid til familien, da han og hustruen Katherine i slutningen af 2023 blev forældre for anden gang.
Parret har derudover også sønnen Charlie på tre år.
Men nu er der altså også nyt fra arbejdsfronten, for snart vender Rasmus Staghøj tilbage på skærmen.
Det bekræfter TV 2 over for BILLED-BLADET.
Rasmus Staghøj skal nemlig være gæstevært på ”Go’ morgen Danmark” lørdag den 30. marts.
Her skal han dele værtstjansen med en af de faste værter Michèle Bellaiche.
Rasmus Staghøj afslørede i forbindelse med meldingen om sit stop hos TV 2, at han efter Tour de France 2023 havde meddelt, at det ville blive hans sidste.
Han ønskede nemlig at søge nye udfordringer.
Én af de nye udfordringer er nok værtstjansen på morgen-tv.