Christian Fuhlendorff mødte Mette Blomsterberg for første gang: Her havde han ikke forventet, at de skulle mødes
Mette Blomsterberg sagde ja til at medvirke i Christian Fuhlendorffs podcast “Hva så?!", hvor de skulle gå en tur, hvor Christian Fuhlendorff kunne lære Mette Blomsterberg bedre at kende.
Men en gåtur var ikke nok for Mette Blomsterberg. Hun havde nemlig en god idé til, hvad de kunne lave efter interviewet.
De skulle nemlig en tur i bølgen blå for at vinterbade – og efterfølgende ventede en varm saunatur.
Det fortæller Mette Blomsterberg og Christian Fuhlendorff i "Deja-vu med Frøkjær".
– Første gang mødte hinanden, der sad vi i sauna sammen. Vi havde først gået en lille tur, og så hev Mette mig med i sauna, fortæller Christian Fuhlendorff i programmet.
– Det er noget jeg gør tit, når jeg møder nye mænd, griner Mette Blomsterberg i programmet, som også havde sørget for at tage lidt lækkert mad og vin med til Christian Fuhlendorff, da de skulle optage podcasten.
De to kendisser fortæller dog, at der ikke var tale om en date.
Mette Blomsterberg medvirkede blot i Christian Fuhlendorffs podcast, hvor hun tænkte, at de kunne lave noget sjovt sammen bagefter.