Fandt Jeramey og Sarah Ann fra Love is Blind sammen efter frækt stunt? Netflix afslører vist lidt for meget …
Torsdag er der genforening i "Love is Blind", og der er lagt op til rekordmange afsløringer og virkelig meget drama.
Et af de helt store spørgsmål, som seere af det populære realityshow håber at få svar på, er hvorvidt Sarah Ann og Jeramey fortsatte deres forhold, efter at kameraerne slukkede.
Jeramey var ellers forlovet med Laura, men da Laura fandt ud af, at Jeramey havde brugt en hel nat sammen med Sarah Ann, som han også havde en god forbindelse til i kapslerne, brød hun forlovelsen.
Nærmest i samme sekund blev Jeramey og Sarah Ann enige om, at de skulle have valgt hinanden, og så red de af sted i solnedgangen på vandscootere iført redningsveste – foran Laura, der provokeret i såret så til.
Derefter så man ikke mere til Jeramey og Sarah Ann.
Holder i hånden
Men Netflix har inden sæsonens reunion lagt billeder ud, der – måske – afslører lidt for meget.
Her sidder Sarah Ann og Jeramey nemlig tæt og holder hinanden i hånden.
Et forsigtig bud er, at de fortsatte med at date efter vandscooteraffæren.
Det ser ud til, at de bliver genstand for meget drama.
Du kan se traileren for genforeningsafsnittet her: